Udsmyk køkkenet med vitrineskabe
Er du stolt af din keramiksamling, eller mangler du overblik over, hvad der er i skabene? Overskabe med vitrinelåger kan være løsningen. Vitrineskabe er en designklassiker, der både passer til det moderne, romantiske eller landlige køkken. Læs om vitrineskabe, og hvorfor skabet både er pænt og praktisk.
Inspiration
Glasopbevaring i køkkenet
Det specielle ved vitrineskabet er de store glasruder, der giver en lethed til køkkenet og en visuel effekt, når lys og skygger spejler sig.
Med indsyn til porcelæn, glas og vaser, får køkkenet desuden en personlig og hjemlig følelse. Derfor er vitrineskabet et valg, der pynter på enhver køkkenvæg.
Se køkkenmodel Art med vitrineskabe
FORSKELLIGE TYPER VITRINESKABE
Vitrineskabe har altid været populære, og vi ser stadig flere og flere vælge denne løsning, når de designer køkken. Det skyldes vitrinelågens tidløse og unikke design. Få overblik over, hvilke køkkenmodeller du kan få vitrinelåger til, længere nede på siden.
Moderne køkken med vitrinelåger
Vitrineskabets tidløse design gør, at det passer ind i alle slags køkkener. Du kan vælge en køkkenmodel, hvor vitrinelågen er samme materiale som dine andre køkkenlåger, så stilen matcher. På den måde holder du den røde tråd i køkkenlooket.
Industrielle vitrineskabe
Vitrinelåger med rammer i aluminium emmer af det rå og industrielle køkken, hvor funktionalitet og tilgængelighed er i højsædet. De kan også være behjælpelige med at skabe overblik over dine redskaber, så madlavningen går endnu nemmere.
Romantisk stil med øje for detaljen
Er du vild med den romantiske indretning, kan vitrineskabe fremhæve stilen. Elegante detaljer, som rammeudfræsninger og klart glas, sikrer den helt rette stemning. Løsningen passer særligt til et romantisk eller landligt køkken.
Sådan vælger du dine vitrineskabe
For at finde de rette vitrineskabe til dit køkken, er der nogle forskellige stilmæssige overvejselser, du kan gøre dig.
Begynd med at svare på disse spørgsmål:
1. Klart eller riflet glas?
Skal du have klart eller riflet glas i dine vitrineskabe? De to materialer giver køkkenet forskellige udtryk.
Vitrineskabe med klart glas
Klart glas giver fuldt indsyn, så du hurtigt kan gribe fat i den tallerken, du leder efter. De elegante og klassiske vitrinelåger med klart glas passer til en lang række køkkenstile. Vær dog opmærksom på, at klart glas afslører rod i skabene og derfor kræver lidt mere ryddelighed.
Riflet og harmonisk glas
En glaslåge med rifler er en stilet detalje, der har samme effekt som det matterede glas rent praktisk. Æstetisk giver det et mere roligt look inspireret af naturens organiske elementer. Det riflede glas passer godt til et enkelt køkken, hvor rene linjer vægtes højt.
2. Skal du have belysning i vitrineskabet?
For et fuldendt look med vitrineskabe, kan du med fordel vælge at få belysning inde i skabet. Sådan kommer din keramiksamling virkelig i fokus og giver stemning til køkkenet. Du kan også tænke i godt arbejdslys og placere lyset under dine overskabe. Øjnene drages mod lyset, så dine vitrinelåger får den opmærksomhed, de fortjener.
Bliv klogere på køkkenbelysning
Få gode råd af vores eksperter
Vil du gerne have hjælp til at træffe de rigtige beslutninger, når du vælger køkkenmaterialer? HTHs køkkeneksperter står klar til at give dig sparring og gode råd – helt gratis og uforpligtende.
Book et gratis designmødekøkkenmodeller
Nyfortolkning af vitrineskabet
Med køkkennyheden Nordic Atmosphere har vi nyfortolket designklassikeren. Her er vitrineskabets klassiske funktion sammensat med et moderne køkkenlook.
Vitrinelågen har en enkel, matsort aluminiumsramme med riflet glas, der går igen i køkkenskabets riflede fronter i mørk egetræsfinér. Designet aktualiserer vitrinelågen og skaber en sammenhæng i køkkenet. Nordic Atmosphere emmer af harmoni og en komplet køkkenstil.
FAQ
Et vitrineskab er et skab, der er designet til at fremvise genstande, samlinger og dekorationer. Vitrineskabet er altså udstyret med glaspaneler, som viser dets indhold.
Det kan både tjene praktiske og æstetiske formål i hjemmet, og du kan for eksempel bruge vitrineskabe til at bryde med de ellers ensartede overflader i køkkenet.
Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan putte i et vitrineskab. Men i køkkenet bruges skabet typisk til at vise fine stel eller andre samlinger frem. Du kan også bruge åbne hylder til at fremvise dine yndlingsgenstande.
Inspiration
Find mere inspiration i vores køkkengalleri
Et køkken kan se ud på mange forskellige måder, og der findes et væld af forskellige stilarter og materialer, Gå på opdagelse i vores galleri, og find meget mere inspiration til, hvordan du kan indrette dit køkken.
Oplev vores køkkener
Det kan være svært at forestille sig præcist hvilken løsning, der bedst opfylder dine behov. Kom forbi en af vores HTH-butikker, og oplev vores køkkendesigns helt tæt på.
Find din HTH-butik